![]() |
| Tækker Group | Tækker Rådgivende Ingeniører | Tækker Administration | Tækker Immobilienverwaltung |
| Sitemap Søg English |
4. juni 2008Vinder miljørigtigt passiv-projektBlandt 25 konkurrerende rådgivergrupper er Tækker Rådgivende Ingeniører og tegnestuen C.F. Møller i Vejle blevet udvalgt som leverandør af teknisk rådgivning og bistand til et banebrydende institutionsbyggeri på Fyn efter det såkaldte passivhus-princip. Tækkers ingeniører er nu i gang med at udtænke kreative løsninger, fordi alle byggeriets faser skal tænkes ekstremt miljørigtigt. I et passivhus er energibehovet reduceret blandt andet ved hjælp af yderst velisolerede konstruktioner. Samtidig orienteres cirka 40 % af bygningens vinduesareal mod syd for at udnytte solens varme optimalt. Bygherren Odense Kommune har valgt passivhus-princippet som led i kommunens strategi for bæredygtig udvikling. - Vi er meget glade for at have vundet denne opgave. Vi har i en årrække fokuseret på at specialisere os inden for bæredygtigt og energieffektivt byggeri, hvor vi med projekter som Andelssamfundet i Hjortshøj, Energiakademiet på Samsø og Komfort Husene har opnået stor ekspertise. Nu glæder vi os til det videre arbejde med institutionen i Sanderum, siger Birgitte Dal, direktør for Tækker Rådgivende Ingeniører. Den integrerede institution bliver på 1.000 m2, bygges i den fynske by Sanderum og forventes færdig ultimo 2009. |
||