Tækker Rådgivende Ingeniører
 
Tækker Group Tækker Rådgivende Ingeniører Tækker Administration Tækker Immobilienverwaltung
Sitemap Søg English
14. marts 2008

Ledergruppen på ekstremt lederkursus

Den øverste ledelse hos Tækker Group er netop hjemvendt fra et usædvanligt lederkursus arrangeret af det århusianske teambuilding-firma, Level 5. Tækkers ledere blev gennem 8 døgn ført gennem et fysisk og mentalt stærkt anstrengende program, der udfordrede ledergruppen og fik den til at rykke endnu tættere sammen – ledergruppen gennemførte kurset med bravour.

Tækker på toppen

Kurset bestod af en tur til de italienske og franske alper og bestod af to dele – dels den fysiske del, der bød på adskillige ekstreme udfordringer – heriblandt helikopter-skitur til Mont Blanc med off-piste-skiløb, dykning under is og paragliding – dels den mentale del, der bestod i undervisning i den proaktive metode – hvor ledergruppen blandt andet skulle arbejde kreativt med fremadrettede, ambitiøse mål for virksomheden.

Level 5’s filosofi går ud på at lede den enkelte leder gennem så mange fysiske udfordringer, at den enkelte til sidst sænker paraderne, smider den professionelle facade og dermed bliver åben for selv-udvikling. Alle 9 deltagere fra Tækker Group overgik sig selv flere gange på turen og levede dermed til fulde op til forventningerne.

-Jeg har aldrig oplevet et kursus som dette. Vi kommer hjem som en toptunet og dynamisk ledergruppe. Efter 8 døgn sammen i tykt og tyndt, på bjergtoppe, til lands til vands og i luften – om natten i snehuler og om dagen på brusende floder og i bobslæder med 100 km i timen – kender vi hinanden ud og ind – og det bliver en kæmpe fordel nu, hvor vi er hjemme i hverdagen og skal høste frugterne af lederkurset, siger Jørn Tækker.

Lederne hos Tækker var på turen bl.a. akkompagneret af 4 nuværende og tidligere jægersoldater og den tidligere danske skistjerne, Anja Bolbjerg. Tækkers ledere fik stor ros fra blandt andre jægersoldaterne for den store vilje til sejr og for aldrig at give op på trods af de hårde strabadser og mangel på søvn.

Deltagerne i kurset var indehaver Jørn Tækker, koncerndirektør Lene Mylin, adm. direktør Birgitte Dal, finansdirektør Per Christensen, økonomidirektør Erling Lauridsen, direktør Jesper Grubbe Møller, direktør Susanne Witting, direktør Søren Krarup og kommunikations- og pressechef, Jeanett Dian Amonsen.

2. september
Erfaring med renovering og bæredygtighed giver Tækkers ingeniørerer stor opgave med arkitekterne aart.
31. august
De første konturerer til den stjerneformede og bæredygtige institution i Tjørring folder sig ud.
3. august
Tag med Cecilie på indkøb og cykeltur ved de grønne kanaler i Berlin, hvor Dúné lejer lejligheder hos Tækker.
26. juli
I samarbejde med Kontur Arkitekter, Hune & Elkjær og STB Gruppen vinder Tækker totalentreprise på University College Silkeborg.
Læs flere nyheder her...