![]() |
| Tækker Group | Tækker Rådgivende Ingeniører | Tækker Administration | Tækker Immobilienverwaltung |
| EnglishDeutschDansk |
3. august 2009Facade føres tilbage til 1804Den fredede ejendom St. Kongensgade 110A i København bliver restaureret under kyndig vejledning fra Kulturarvstyrelsen. Tækker Rådgivende Ingeniører udfører projektmaterialet, og det er en opgave, der passer perfekt sammen med vores store specialerfaring med restaurering af bevaringsværdige og fredede bygninger. Netop på grund af ejendommens fredningsdeklaration har Kulturarvstyrelsen ønsket, at facadens udseende skal føres tilbage til opførelsestidspunkt 1804, hvor blandt andet vinduer og farvesætning skal ligne det oprindelige.
For at opnå den helt rigtige rødbrune kulør på facadens overflade, blev der opstillet et farvelaboratorium på stilladset, hvor konservator Lars Vester Jakobsen kunne blande sine oliefarver på gammeldags vis. Restaureringen forventes færdig ultimo august måned. St. Kongensgade 110A overvåges løbende af Tækkers tilsyn og ikke mindst af et stort antal restaureringsinteresserede københavnere. |
|
|