topbilled-magnus-springer.jpg
 
Tækker Group Tækker Rådgivende Ingeniører Tækker Administration Tækker Immobilienverwaltung
EnglishDeutschDansk
22. april 2009

Smuk forårsdag i helvede

Årets Tækker 1900-stafet i skovene syd for Århus blev en uforlignelig succes. Mere end 2300 løbere fra nær og fjern deltog i det smukke forårsvejr i Danmarks hårdeste firma-stafet med kælenavnet ”En forårsdag i helvede”.

Kælenavnet skyldes de usædvanligt hårde ruter, der er stærkt kuperede og efterlader løbernes lunger på overarbejde.

Tækker 1900 børn

Det var både små og store firmaer, offentlige organisationer, uddannelsessteder og massevis af løbeklubber, der stillede op. Intet kunne stoppe de mange glade mennesker, der forcerede den hårde rute i enten 10, 6 eller 2,5 kilometer-hold.

Tækkerkoncernen stillede med hele fire hold – to voksen og to børnehold. Alle Tækker-løbere gennemførte i flot stil og i børnerækken sejrede Tækkerholdet ”FÆNGSELSDRENGENE”. 

Niels Brink Mylin, Cristoffer Holme Griffel og Rasmus Højlund Jensen vandt klassen ved at gennemføre de 3x 2,5 km i den samlede tid 29,18.

Tækker 1900 voksen

Det andet børnehold ”ELEV BAKKER FIGHTERS” med Vanessa og Cristopher Wieczorke og Magnus Munk Tækker gennemførte også i flot, flot stil og blev nummer 6 i tiden 36,52.

Hurtigste Tækker-løber hos de voksne på 10 kilometer-holdet ”ISBJERGENE” blev økonomi-direktør Erling Lauridsen med 52,57 – skarpt forfulgt af bygningskonstruktør Dan Autzen i tiden 53,02.

På 6 kilometeren blev hurtigste mand bygningskonstruktør Kasper Schmidt i tiden 25,56, mens Jørn Tækker løb i tiden 26,08.

2. september
Erfaring med renovering og bæredygtighed giver Tækkers ingeniørerer stor opgave med arkitekterne aart.
31. august
De første konturerer til den stjerneformede og bæredygtige institution i Tjørring folder sig ud.
3. august
Tag med Cecilie på indkøb og cykeltur ved de grønne kanaler i Berlin, hvor Dúné lejer lejligheder hos Tækker.
26. juli
I samarbejde med Kontur Arkitekter, Hune & Elkjær og STB Gruppen vinder Tækker totalentreprise på University College Silkeborg.
Læs flere nyheder her...