![]() |
| Tækker Group | Tækker Rådgivende Ingeniører | Tækker Administration | Tækker Immobilienverwaltung |
| EnglishDeutschDansk |
En mand og hans virksomhedHistorien om Jørn Tækker. Hans vej og hans visioner som international projektudvikler og ejendomsbesidder. Det siges om Jørn Tækker, at han er hurtig til alt. Det er han også. Alligevel kom han først i gang som rådgivende ingeniør med egen forretning som 40-årig. Efter sin studentereksamen arbejdede han som arbejdsmand, truckfører og brolægger. Da han fik sit svendebrev som tømrer, var han næsten 30. Han tog til Australien og klarede sig som rejsende håndværker. Han tog i kibbutz. Da han kom der anden gang, havde han lært sig kunsten at finde de gode opgaver. Det er blevet til mange rejser siden. Enkle rejser, til fods eller på stop. Senere, hvor familien er kommet til, er der af og til sneget sig en smule komfort ind. Men livet er dog stadig at sidde på en sten og se solen gå ned, at mærke kulden, sandet og den barske natur. Jørn Tækker var 10 år om at tjene den første million. Sammen med en kammerat havde han købt et stort hus i Århus, som de restaurerede. Hver weekend og to aftener i hver uge i 10 år, men så var huset også gennemrenoveret. Så blev det solgt, og de tjente en million hver. Det var i 1996. Og det var starten. |
|