topbilled-j-og-m-i-citroen.jpg
 
Tækker Group Tækker Rådgivende Ingeniører Tækker Administration Tækker Immobilienverwaltung
EnglishDeutschDansk
3. juli 2008

Tækker køber Horsens statsfængsel

Idemager Jørn Tækker og hans selskab Tækker Group har købt det tidligere statsfængsel i Horsens af Statens Ejendomsselskab Freja. Planen er at udvikle det 23.000 kvadratmeter store fængsel til et unikt oplevelsescenter, hotel- og konferencecenter samt et center for kunst og design.

FÆNGSLET i Horsens

- I første omgang bruger vi udelukkende vores kræfter på at udvikle fængselsattraktionen, som blandt andet skal bestå af et innovativt og IT-mæssigt banebrydende oplevelses- og fængselsmuseum. Vi tror på, at vi kan skabe et oplevelsescenter, som verden aldrig har set mage til. Vi har set den idé, som også Horsens Kommune har set, og vi mener, der er en mulighed for at skabe noget helt unikt, siger Jørn Tækker.

Tækker Group har betalt 36 mio. kr. for det tidligere statsfængsel, og det er planen, at konceptet for FÆNGSLET er konkret og færdigbearbejdet i løbet af foråret/forsommeren 2009. Derefter vil der være en byggeperiode på ca. halvandet år, før den nye attraktion i Horsens kan indvies.

Borgmester i Horsens Kommune, Jan Trøjborg (S), er yderst tilfreds med, at handlen mellem Tækker Group og Freja er gået i orden.

FÆNGSLET i Horsens

- For Horsens Kommune er det en kæmpe mulighed. Vi får et oplevelsescenter af internationale dimensioner, som vil sætte yderligere fokus på Horsens som en oplevelsesby i særklasse. Oven i hatten får vi så et hotel- og konferencecenter og et center for kunst og design i nogle helt unikke rammer. Så der er tale om et enormt plus for Horsens, siger Jan Trøjborg, og tilføjer, at udviklingen af FÆNGSLET kan vise sig at blive et af de smukkeste eksempler på kultur- og erhvervssamarbejde, der endnu er set i Danmark.

- Drømmen om, at det tidligere statsfængsel skulle kunne udvikle sig fra at være en byrde til at være attraktion og en enorm gevinst for Horsens, ser ud til at gå i opfyldelse, tilføjer Jan Trøjborg.

2. september
Erfaring med renovering og bæredygtighed giver Tækkers ingeniørerer stor opgave med arkitekterne aart.
31. august
De første konturerer til den stjerneformede og bæredygtige institution i Tjørring folder sig ud.
3. august
Tag med Cecilie på indkøb og cykeltur ved de grønne kanaler i Berlin, hvor Dúné lejer lejligheder hos Tækker.
26. juli
I samarbejde med Kontur Arkitekter, Hune & Elkjær og STB Gruppen vinder Tækker totalentreprise på University College Silkeborg.
Læs flere nyheder her...